Når din hoppe skal til hingst Vi sætter alt ind på, at din hest får så godt et ophold hos os som muligt, og vi vil ud fra vores erfaring og kendskab til islandske heste, sørge for din hest/heste fodres og pases/håndteres professionelt. Er din hoppe hos en af de hingste vi håndbedækker med, foretages dette i vores bedækningsboks med separat føladskillelse i samme sektion. Ved håndbedækning, er der minimum 2 personer til stede, der varetager opgaven med øje for hoppen og hingstens sikkerhed. Ved stodbedækning holdes der øget opsyn når nye hopper integreres, ligesom der gribes ind, hvis der er synlige negative ændringer i en hoppes sociale adfærd i forløbet. Før hoppen lukkes ud, har vi brug for information om hoppens adfærd når den går i flok, ligesom vi har behov for at vide, om der er specielle forhold omkring hoppens fysiske tilstand, der er vigtige at tage hensyn til. Vigtige punkter - Ved aflevering, info om hoppen og hoppeejerens kontaktoplysninger. - Hoppen har ikke bagsko på. - Hoppen er sund og rask, kommer fra et kendt sygdomsfrit miljø - Hoppen er som minimum stivkrampevaccineret - Hoppeejeren tilkendegiver om der ønskes scanning - Betaling i forbindelse med afhentning, bedækningstakst/rate, græs og attest - Alle heste er her på ejers ansvar og risiko. - Ved uheld forbeholder vi os ret til at rekvirere veterinær bistand på ejers regning Når din hest er hos os Mens din hest er hos os, har du helt sikkert mange spørgsmål til hvordan den arter sig og trives. For at vi kan give dig den bedste information, er det optimalt hvis du kontakter os på mail, info@stutterilegind.dk eller du lægger en sms besked på 24236713, som vi senere kan besvare. Vi kan i mange tilfælde ikke tage telefonen i arbejdstiden, da det giver et afbræk i de ting vi er i gang med omkring hestene, hvilket vi håber du har forståelse for. Du har til enhver tid mulighed for at komme forbi for at se til din hest. |
Download Hoppeejer info her | Se video af en hoppe bedækning her |