Vores stutteri er et familiefortagende som tager sit udgangspunkt i at vores liv ændredes radikalt den dag i 1969 da Bo fik sin første islandske hest. Siden har arbejdet med avl, opdræt og ridning fyldt en stor del i vores hverdag, ligesom salg og markedsføring af vores avl og produkter er vigtige arbejdsområder. Personerne bag Legindstutteriet er Ole og Jonna Sørensen, som har købt og indført de fleste af avlshopperne, Mette Bovbjerg som er uddannet af Olil Amble på Island, tilrider og træner heste, samt laver rytteruddannelse for kunder og lokalklubber. Bo Sørensen, som Mette bor sammen med, er deltager på så mange felter som muligt både indenfor træning af heste og uddannelse af ryttere. I flere perioder har han været på det danske landshold, ligesom han har været landstræner for eliterytterne ved internationale stævner i flere omgange. Bo’s store børn Christian og Laura er ligeledes involveret i arbejdet på gården. Christian er aktiv indenfor kørsel med baller, lave hegn og øvrigt forefaldende, mens Laura tilrider og træner en stor del af vore egne heste. Ingeborg rider i øjeblikket på Freisting. Karen, der er yngste rytter i familien(pt) træner Sol-mörkvi. |
Bo og Mette | Christian på Hjalmar | Ingeborg på Freisting fra Legind | Laura på Sleipnir fra Legind | Karen, snart selvstændig rytter | Jens Holger Kommende rytter? |